Småbyer brander sig på brugte bøger

Skrevet af: Rasmus Bo Sørensen

I Torup kan man købe brugte bøger ved vejen, i beboernes garager og i skurvogne. Formand Peter Plant fortæller, at strategien både går ud på at få flere til at læse, at trække penge til byen og at styrke fællesskabet. Foto: Sofie Amalie Klougart

De gør det i Tønder, de har gjort det længe i Torup, og de er netop begyndt at gøre det i Kalundborg. Flere danske småbyer har etableret sig som bogbyer efter internationalt forbillede og forsøger nu at skabe liv i udkantsområderne ved at tiltrække litteraturinteresserede turister.

»Vi har ikke ret meget at byde på her i Kalundborg vi har Røsnæs Fyr, og det er sådan set det så derfor prøver vi nu at profilere os på, at folk kan komme hertil for at få en kulturel oplevelse,« siger etnolog Kamilla Glyholt, der i maj sidste år stiftede Foreningen for Kalundborg Bogby.

En bogby er kort fortalt en mindre, ofte ensomt beliggende provinsby med en række selvstændige, samarbejdende bogsalgssteder, som sælger brugte bøger og bruger overskuddet til at arrangere litterære begivenheder for byens beboere.

I Kalundborg kommer de fleste bøger ind fra genbrugsstationen Spildopmagerne i Allerød, hvorefter frivillige fordeler bøgerne ud til de i alt 20 forskellige bogsalgssteder rundt om i Kalundborg.

»Vi har foreløbig lavet en boggade, hvor alle de forretningsdrivende har bøger stående ude. Og så har vi søgt om en hestetrailer hos kommunen, så vi kan køre rundt i hele området og sætte bøger af,« siger Kamilla Glyholt.

Hun håber, at bogbyen kan være med til at bringe lidt positiv fokus på Vestsjælland.

»Vi er jo et udkantsområde, som let bliver overset. Man lukker retskredse, politikredse og sygehuse, her er ingen motorvej, og nu har man også lukket færgen fra Kalundborg til Aarhus. Vi bliver nødt til at finde noget andet at byde på, hvis der fortsat skal være en grund til at køre til Kalundborg,« siger hun.

Selve ideen med bogbyer opstod for 50 år siden, da den walisiske boghandler Richard Booth besluttede sig for at skabe et mekka for litteraturinteresserede i Hay-on-Wye en by med knap 2.000 indbyggere.

I dag lægger flere end 500.000 turister hvert år vejen forbi den lille flække i Wales, hvor de kommer for at deltage i den årlige litteraturfestival og for at købe brugte bøger fra et af de i alt 40 antikvariater. Så langt er man endnu ikke nået i Danmark men ambitionerne i den lille nordsjællandske by Torup ved Hundested fejler ikke noget. Byen, der tæller godt 300 indbyggere, er som den første danske bogby blevet optaget i The International Organisation of Book Towns (IOB). Foreningen for Torup Bogby blev grundlagt for godt seks år siden af den økologiske hobbylandmand og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Plant.

»Bøgerne får vi gennem bogdonationer, og i øjeblikket vælter det ind med nye læs,« fortæller han.

I alt sælges der bøger fra godt ti forskellige steder i byen, og overskuddet, som sidste år lød på godt 50.000 kroner, går til forfatterarrangementer og litteraturkurser for byens beboere.

»Vi arbejder ud fra tre sigtelinjer,« forklarer Peter Plant: »En litterær, der handler om at øge interessen for bøger. En økonomisk, der handler om at trække flere penge og dermed beskæftigelse til byen. Og en social, der handler om at styrke fællesskabet gennem en masse frivilligt arbejde.«

Også i Tønder har man slået sig op som bogby igennem et grænseoverskridende samarbejde med den sydslesvigske by Aventoft under mottoet: Bøger uden grænser.

»Ideen er at fremme læselysten i grænselandet, som er et tyndtbefolket område, og som generelt godt kunne bruge et kulturelt pift,« forklarer Gebbe List Pedersen, der er medgrundlægger af Tønder-afdelingen.

Ideen var oprindeligt, at der skulle være bøger tilgængelige overalt på cafeer, restauranter, hos cykelhandleren og i dagligvarebutikkerne. Sådan er det også gået i Aventoft, men i Tønder kniber det lidt mere med at få planerne ført ud i livet. Foreløbig består bogbyen blot af en enkelt bogforretning på Søndergade 19.

»Det er ikke noget overskudsprojekt, så det ville være rigtig dejligt, hvis der var én med penge på lommen, som synes, han gerne ville sponsorere os lidt,« siger Gebbe List Pedersen.

Professor på Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet Søren Askegaard har forsket i brandingstrategier. Han forstår udmærket de mindre byers trang til at skabe opmærksomhed om sig selv og fremhæver blandt andet Sindal i Nordjylland, som på et tidspunkt forsøgte at brande sig som ‘Byen med de 100 springvand’.

»Alle, der kunne og ville, satte et lille springvand op i forhaven, og da nummer 100 åbnede, var borgmesteren på besøg for at sige tillykke. Det siger noget om, at enhver mindre by har behov for at være kendt for et eller andet,« siger Søren Askegaard.

Han tvivler dog på, at både Torup, Tønder og Kalundborg vil få succes med at kopiere bogbykonceptet.

»Jeg er sikker på, at det udspringer af en ægte interesse og passion for lokalsamfundene. Men at brande sig handler om at fortælle en unik historie, og der er grænser for, hvor mange gange den samme historie kan blive ved med at være unik,« siger han:

»Så hvis du spørger, om bogbyer er vejen frem for Udkantsdanmark, så må jeg svare nej.«

For Kamilla Glyholt er der da også et større formål med bogbyen end bare at sætte Kalundborg på danmarkskortet.

»Der er et socialt aspekt i det her, som handler om at øge interessen for at læse,« siger hun.

»Sammenlignet med resten af landet ligger Kalundborg i bunden rent uddannelsesmæssigt, og vi vil gerne videreformidle et budskab til de lavere socialgrupper om, at det er godt at læse. Derfor kører vi både rundt til de store virksomheder og stiller gratis lånebiblioteker op, og vi forærer gratis bøger til børnene, lige så snart de begynder at kunne læse,« siger hun.