Vedtægter for foreningen Torup Bogby


§ 1 Navn Foreningens navn er Torup Bogby

§ 2 Formål
Foreningens formål er at udvikle og drive Torup Bogby

§ 3 Hjemsted
Foreningens hjemsted er Torup, 3390 Hundested

§ 4 Medlemskab
Personligt medlemskab kan tegnes af alle, der tilslutter sig foreningens formål. Gruppemedlemsskab kan tegnes af organisationer, der tilslutter sig foreningens formål.

§ 5 Medlemskontingent
Medlemskontingent fastsættes for et år ad gangen af den årlige generalforsamling.

§ 6 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes i første kvartal af året. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 3 ugers varsel via elektronisk post til medlemmerne. Forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stemmeret har alle medlemmer der har betalt kontingent. Både personlige og gruppemedlemskaber berettiger til én stemme pr person/gruppe.

Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed, jf dog § 8 og 9.

Dagsordenen på generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:
1. Formalia, herunder valg af dirigent
2. Årsberetning fra bestyrelsen
3. Årsregnskab
4. Indkomne forslag
5. Næste års aktiviteter, herunder evt. nedsættelse af udvalg/arbejdsgrupper
6. Budget for det kommende år
7. Valg til bestyrelsen
8. Valg af revisor
9. Evt.

Bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Der indkaldes med en uges varsel via almindelig/elektronisk post. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Formalia
2. Bestyrelsens beretning
3. Indkomne forslag
4. Evt.

§ 7 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af fire personer: Formand, næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen tegner foreningen mellem generalforsamlingerne. Bestyrelsen vælges for 2 år. Alle personlige medlemmer af foreningen, der har betalt kontingent er opstillingsberettigede til bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Halvdelen af bestyrelsen vælges på lige år og halvdelen på ulige år. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Formanden leder bestyrelsens forhandlinger og i dennes forfald næstformanden. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner tegnes foreningen af både formand og kasserer. Foreningen kan ikke stifte gæld. Foreningens årsregnskab – som følger kalenderåret - underskrives af den samlede bestyrelse. Formanden drager omsorg for, at der føres protokol over bestyrelsens forhandlinger/beslutninger.
2/3 af medlemmerne kan stille mistillid til bestyrelsen. Ved mistillid indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med en uges varsel via almindelig/elektronisk post. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Formalia
2. Beretning
3. Valg til bestyrelsen
4. Indkomne forslag
5.Evt

§ 8 Vedtægtsændringer
Vedtægtsændringer afgøres med 2/3 flertal.

§ 9 Opløsning
Opløsning kan ske på en generalforsamling indkaldt med dette for øje med 2/3 af de fremmødtes stemmer for forslaget. Evt. formue/midler skal ved opløsningen anvendes til et almennyttigt formål fastsat af den generalforsamling, der opløser foreningen.